Planlægning
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at planlægge, hvordan du får folk oplyst om, at din Bog/Blog/Hjemmeside eksistere.
De fleste blogs og hjemmesider har en statestik, hvor du kan se, hvor mange nye besøgende, du har og hvad de har søgt på, for at finde din blog/hjemmeside. Dette kan du bruge til at gøre din hjemmeside endnu mere målrettet ved at stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad er mest populært og bliver læst ofte? (fokuser på dette og målret hjemmesiden til dette).
- Hvad er mindre populært eller bliver måske slet ikke læst? Hvordan kan det gøres mere interessant, eller skal det slet ikke være der?
Har du flere sider, så sørg for at linke dem sammen. Hvis du kigger på min forside, så kan du se, at jeg også henviser til min twitterprofil, så den besøgende bare skal klikke på linket også dukker siden op. Min BogBlog er mere gemt, og bør egnetligt også have en boks på forsiden. Det får den nok på et tidspunkt.
Har du en BogBlog, så kan det være svært at blive set, hvis du ikke viser den andre steder. Jeg har en konto på saxo.com, hvor jeg lægger et link ud, hvad gang jeg har lavet en anmeldelse. Har jeg anmeldt en animeserie eller film, så bruger jeg laserdisken.dk.
Find ligende steder og læg dine ting ud. Du skal ikke lægge hele teksten ud, lav et uddrag og læg et link, på den måde får du hurtigt besøgstallene op.
Hvis du er midt i en udgivelse, så tænk på, hvordan du kan gøre andre opmærksom på, at din bog eksistere. Undersøg markedet og gør dig nogle overvejelser til, hvordan netop din bog skal markedsføres. Overlad ikke det hele til forlaget. Det går an, hvis du er en superkendt forfatter med tonsvis af læsere. Er du en ukendt debutant, så er du nødt til at gøre noget af arbejdet selv, hvis du vil bemærkes.
Jeg har samlet nogle af mine ideer her, men der er helt sikkert flere, så læs her og prøv at tænke udenfor boksen.
CV
Din Blog/Twitter/Facebook/Hjemmeside skal du huske at nævne og linke til, når du sender dit manus til et forlag.
Dette kan ses som dit CV til forlaget. Du ville jo heller ikke søge et job, uden at vedlægge et CV, så de kunne se, hvem du er og hvad du har lavet førhen.
På nettet kan forlagene se, om du allerede er ved at skabe en profil af dig selv, som kan bruges i reklame-øje-med. Har du allerede skabt en base for dig selv, så kan det være med til at gøre dig mere aktraktiv.
Hvor mange af os er ikke på facebook, det er vist kun ganske få.
Ulempen ved facebook er, at du skal være venner med alle, før de kan se din side. Folk kan ikke lige google dit navn og så umiddelbart få adgang til den side, du har oprettet for din Bog/Blog/Hjemmeside.
Derudover er facebook meget fint. Næsten alle er der, og du kan lægge billeder ud, links til anmeldelser og annocere alt det nye, som sker. Folk kan også skrive til dig, samt lægge deres kommentarer. Der er derfor mange fordele ved facebook.